Generalforsamling i Det Rytmiske Selskab
onsdag den 8. februar 2023 kl. 17.30
Ditte Dideriksen bød velkommen til de fremmødte medlemmer (42).
Dagsorden og referat
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Niels Jørgensen blev foreslået og valgt som dirigent. Gitte Quaade blev valgt som referent og Mie Christensen og Lasse Jensen blev valgt som stemmetællere.
Niels takkede for valget og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig og indkaldt med det varsel, der er ifølge vores vedtægter.
2. Bestyrelsens beretning
Ditte Dideriksen fremlagde beretning for året, der var gået:
–Sidst vi afholdt generalforsamling, var den 9. februar 2022Vi har haft en forårssæson og en efterårssæson siden sidste generalforsamling – Så man må sige, at vi endelig har kunnet nyde tiden sammen uden corona m.v.Vi har i disse sæsoner fået en del nye medlemmer, og nogle ”gamle” er vendt tilbage, og det er dejligt for koret. Vi har været ca. 45 medlemmer i koret.Vi har i august for første gang forsøgt os med annonce i dagbladet, video på Facebook og det man siges at have givet pote der kom ca. 12 nye.Vi startede i februar og sang indtil 4. maj og så igen fra 17. august og indtil 9.11 2022.Vi har disse 2 sæson haft Henriette Engelhart som instruktør. Vi har igennem længere tid arbejdet i bestyrelsen på at finde en anden instruktør efter medlemmernes ønske, og det er lykkedes os at finde Camilla Ekelund fra denne sæson.Vi har afholdt workshop den 8. oktober 2022 med Camilla Ekelund. Der var inviteret nuværende og tidligere medlemmer til workshoppen. Det var en meget hyggelig dag, hvor 37 deltog. Vi lærte ca. 3 sange på workshoppen. Efter Workshoppen holdt vi møde med Camilla for at lave en endelig aftale, for så havde vi set hinanden an. Og heldigvis blev vi enige om at forsætte samarbejdet.Vi tror i bestyrelsen på, at Camilla bliver en god afløser som instruktør og har givet hende frie tøjler i sangvalget for denne sæson. Rent økonomisk vil det også give os noget mere luft med Camilla, da hendes honorar ikke ligger på samme højde som Henriettes. Vi har dog ikke haft mulighed for endnu at sætte kontingentet ned. Men tænker at vi i aften kan drøfte kontingents størrelse.Vi har i de sidste år været meget presset i bestyrelsen, da økonomien har spillet en meget stor rolle og vi har aldrig været sikre på, at vi havde økonomi nok til at fortsætte til næste sæson, det har godt nok været udfordrende. Vi håber nu, at det er nye tider og ser fremad.Vi kan måske også drøfte om koncerterne fremover skal være gratis for tilskuerne, om det vil give flere publikummer.I år har vi været ude og synge nogle gange – man kan altid diskutere, om vi skal synge flere gange.Den 8. maj holdt vi koncert i Aa Kirke, ikke så mange betalende gæster og efterfølgende havde vi medlemsfest i Aahuset, Gregersgade.Vi var igen ude og synge til Royal Run den 6. juni. En sjov oplevelse, men det er nok slut, for kronprinsen ønsker ikke dette arrangement på øen mere – lidt ærgerligt.Vi mistede i år desværre et kormedlem, Lene Toubro. Vi var ca. 25 af medlemmerne, der deltog i hendes bisættelse på Rønne Kapel, en meget smuk ceremoni. Vi sang 3 numre acapella, og det var utroligt stemningsfuldt og bevægende.Vi sang til Lysfest for Kræftens Bekæmpelse den 13. november i Sct. Nicolai Kirke – Kirken var godt fyldt op – det var en fantastisk oplevelse også at tilskuerne igen kunne være med i fællessangene.Aften koncert den 20. november i Gudhjem Kirke – tilskuermæssigt ikke det store – vi havde sneen imod os, og måske er aftenkoncerter ikke at foretrække. Dog var lyden i kirken utrolig god. Ved denne koncert tog vi afsked med Henriette som instruktør, og hun fik en gavekurv fra os alle.Vi er blevet kontaktet af Koret Facett fra Tåstrup. De er et kor på ca. 40 sangere– vi skal holde kortræf med dem lørdag den 3. juni 2023 på Sagahuset. Vi er i skrivende stund ved at planlægge vores dag sammen. Vi skal øve nogle numre sammen og holde koncert, hvor vi begge kor optræder hver for sig og sammen. Vi håber på mange tilskuere. Efter koncerten er der fællesspisning med koret Facett og evt. lidt sang og dans. Festlige indslag modtages gerne til denne aften.Vi har haft flere tilbud hen over sommeren til arrangementer og skal have drøftet, hvordan vi griber det an og hvornår vi tager ud og synger. Vi tror, at vi er blevet mere synlige de senere årVi er blevet hyret til at synge til lysfest igen den 12. november 2023, og måske skal vi også ud at synge lidt julesange 1. søndag i advent i Aakirkeby på torvet.Vi har igennem sæsonen i gennemsnit været ca. 35 sangere hver onsdag. Jeg synes faktisk, at vi er en meget homogen gruppe, fordelingen mellem alter, sopraner og mænd er godt fordelt, det giver en god klang i koret.Bestyrelsen har besluttet at melde sig ind i Kor72 igen og vil igen indbetale til KODA.Jeg vil gerne takke alle, som giver en hånd med for at få koret til fungere, og hjælp med hjemmesideopdatering, som klares af Carl-Otto.Vi skal også huske at takke vores “snapsedame,” Lene Hjort, som sørger for, at vi får smurt vores stemmer til koncerterne.Derudover vil vi gerne takke Mathias for, at han er behjælpelig med at holde styr på noder og tekster.Bestyrelsen består af Gitte Quaade, Ulla Fink, Susanne Poulsen, Thomas Koefoed, Ebbe Rønne og Ditte Dideriksen. Stine Hansen valgte at stoppe i bestyrelsen og har holdt pause i sidste sæson. Vi vil gerne takke Stine for hendes indsats i bestyrelsen. Ebbe har også valgt at stoppe, og vi siger derfor også tak til Ebbe.Tusind tak til bestyrelsen for jeres engagement og samarbejde.Jeg vil også takke jer alle for jeres hjælp med opsætning af bænke og stole til vores koraftener – dejlig at vi alle hjælpes ad.–
Beretningen blev vedtaget af forsamlingen.
3. Fremlæggelse af regnskab
til godkendelse og budget for det kommende år til orientering.
Ulla fremlagde regnskab, som var underskrevet af revisoren, Lars Bjarne Pedersen, og uddybede nogle af posterne. Regnskabet viste et underskud på ca. 7.000 kr. og en saldo på ca. 21.000 kr. Niels opfordrede bestyrelsen til at undersøge, om vi kan undgå gebyret på 1.000 kr. om året til banken ved at skifte til en anden bank.
Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.
Budgettet var beregnet ud fra et medlemstal på 54 og der er budgetteret med et overskud på knapt 17.000 kr. Ulla fortalte, at koret melder sig ind i Kor72 og vil fremadrettet indbetale coda gebyr. Begge er poster, som vi ikke i de foregående år har haft økonomi til. En af fordelene ved at være medlem af Kor72 er, at man kan søge puljer og at vores medlemmer i koret kan deltage i deres arrangementer
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet sættes ned til 800 kr. pr. sæson.
Forslaget kom til afstemning, 3 stemte imod og resten stemte for. Kontingentet blev derfor godkendt. Det nye kontingent gælder fra og med næste sæson (efteråret 2023).
5. Indkomne forslag
- Dina foreslår, at vores øvested flyttes til Campus i Rønne.
Forslaget kom til afstemning, 15 stemte for og 20 stemte imod. Forslaget var dermed forkastet. - Ebbe foreslår, at koret skifter navn, og at der nedsættes udvalg til PR og til fester og arrangementer.
Efter en debat, hvor stemningen var imod at skifte navn, trak Ebbe forslaget tilbage. Der var stemning for at nedsætte udvalg til at arrangere fester og arrangementer, men ikke til at planlægge koncerter, da det er en omfattende opgave. Bestyrelsen arbejder videre med forslaget. - Niels foreslår, at bestyrelsen undersøger muligheden for en kopiordning, så alle kormedlemmer får samme materiale til en billigere pris og bedre kvalitet. Betaling for kopier foregår over kontingentbetalingen.
Bestyrelsen oplyste, at vi tidligere har aftalt, at medlemmerne så vidt muligt printer selv, men at det måske ikke har været kommunikeret ordentligt ud til koret. Der var forslag om at indkøbe en printer, men da det på årsbasis er ret mange kopier, der skal printes, er det en dyr og dårlig ide. Det blev aftalt, at de, der ikke har mulighed for selv at printe, kan lave en aftale med en i deres gruppe, og ellers sørger bestyrelsen for, at der er ca. 20 kopier af hver sang. - Niels foreslår, at hver stemmegruppe har et par medlemmer man kan melde afbud til. På den måde kan vi have styr på korets kapacitet og muligheder.
Forslaget blev debatteret, men ingen synes, at det er et problem. Niels trak forslaget tilbage.
6. Valg af bestyrelse
På valg for 2 år:
– Ditte Dideriksen (genopstiller). Ditte blev genvalgt.
– Ulla Fink (genopstiller). Ulla blev genvalgt.
– Gitte Quaade (genopstiller). Gitte blev genvalgt.
Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år (Stine er udtrådt)
Bestyrelsen foreslog Kirsten Kofod Olsen, som blev valgt.
Valg af suppleant for 2 år (Ebbe Rønne genopstiller ikke).
Bestyrelsen foreslog Mie Christensen, som blev valgt.
Bestyrelsen foreslog Mie Christensen, som blev valgt.
Revisor:
– Lars Bjarne Pedersen (Lasse) (genopstiller). Lasse blev genvalgt.
7. Eventuelt
Susanne Brylet og Ebbe Rønne har begge været med i Kor72 og fortalte om de arrangementer, de havde deltaget i.
[pvcp_1]
[pvcp_website_count]

