Sidst vi afholdt generalforsamling, var den 7. februar 2024.Jeg vil præcisere, at beretningen er lavet før indkomne forslag.I forårssæsonen var vi 60 medlemmer i koret, og i efterårssæsonen kom vi op på 66 medlemmer. I gennemsnit møder der ca. 50 sangere hver onsdag. Fra bestyrelsens side synes vi stadig, at vi er en meget homogen gruppe, og at fordelingen mellem alter, sopraner, tenorer og basser er rigtig god. Det giver en god klang i koret. Dog ønsker vi os – som alle andre kor – gerne flere mænd.Vi startede i midten af januar og sang indtil maj, og igen fra august til december, så der har været rigtig mange øveaftener i 2025. Camilla var undervejs udfordret af sygdom, men ved at tilbyde ekstra øvegange fik hun indhentet det meste.Arrangementer i forårssæsonen 2025Lørdag den 22. februar var vi for anden gang med til Korsangens Dag på Søndermarksskolen og i Skt. Nicolai Kirke. Camilla deltog som med-dirigent på dagen. Vi deltog med 40-45 sangere i arrangementet, og i alt var vi omkring 200 sangere fra otte forskellige kor.25.-27. april var koret på tur til Taastrup, hvor vi genbesøgte koret Facett. Det blev en dejlig weekend med masser af sang, både ved den fælles koncert i Taastrup og ved vores egen optræden på færgen på ud- og hjemturen. Om aftenen fik vi en dejlig festmiddag sammen med Facett.Alt i alt en fantastisk tur. Og stor ros til rejseudvalget, der bestod af Lisbeth, Mie, Thomas og Helle, for en flot arrangeret tur, som 38 medlemmer deltog i.Onsdag den 14. maj holdt vi koncert med mange besøgende i Domen; igen med bandet The Nurchers – en kæmpe oplevelse for os og publikum. Tirsdag den 20. maj holdt vi endnu en koncert med the Nurchers; denne gang i Frem i Svaneke – endnu et flot arrangement. Ved begge koncerter blev der samlet ind til velgørende formål, og efterfølgende fik Kvindekrisecentret og Sind Bornholm hver 3.000 kr. – en god måde at støtte foreninger på øen på.Arrangementer i efterårssæsonen 2025Søndag den 16. november underholdt vi endnu en gang ved Kræftens Bekæmpelses Lysfest i Skt. Nicolai Kirke. Det er heldigvis en fast tilbagevendende begivenhed, og endnu engang var det en stor og god oplevelse med rigtig mange tilhørere i kirken.Ligesom tidligere år deltog flere fra koret ved Luciasangen i Hasle, som arrangeres af den lokale kajakklub.Onsdag den 3. december sang vi julen ind i Aa Kirke ved en velbesøgt koncert. Bagefter samledes vi i Aahuset til gløgg og æbleskiver. Det var en fin måde at ønske hinanden god jul og godt nytår.– o – o – o – o – oNoder og tekster.Der har også i 2025 været rigtig mange sange, noder og tekstsider, og det er en stor opgave at holde styr på det hele. Reglen er, at de, der har mulighed for det, selv printer noder og tekster ud.Men… Det har tidligere være foreslået på generalforsamlingen, at vi køber en printer og sørger for print til alle. Det forslag er vi nu indstillet på at gennemføre, men det forudsætter, at 1-2 medlemmer uden for bestyrelsen påtager sig opgaven med at printe, og så skal vi nok levere printer, patroner og papir. Vi arbejder aktuelt også på at forbedre nodernes kvalitet, fordi vi erkender, at kvaliteten ikke altid har været okay i det forgangne år. Aftalt at vi fremover køber et sæt originale noder – så vi får en bedre kvalitet.NyhedsbreveCamilla har i hele året sendt nyhedsbreve ud til os hver uge – og ind i mellem med lydfiler til. Det har været en stor hjælp med lydfiler, hvis man har været forhindret i at komme til øvedage eller bare vil øve på forhånd.DresscodeVores dresscode har været et meget diskuteret emne igennem mange år. I efteråret 2024 ændrede vi vores hidtidige sort-hvide look til den gældende dresscode med klar ensfarvet grøn eller blå overdel og sort underdel. Det har været spændende at se, hvor mange nuancer, der er i de to farver. Ved vores sidste koncerter var farverne meget fine, synes vi, så indtil videre regner vi med at fortsætte med denne dresscode.FestudvalgSusanne R-P, Helle, Mathias og Thomas har dannet et festudvalg. Vi takker meget for jeres initiativ.I 2025 blev der holdt fest den 28. september i Sejlklubben Rønne. Det var en dejlig fest med en rigtig god stemning. Tusind tak til festudvalget for arrangementet. Vi ser frem til nye fester eller andre fælles oplevelser i det kommende år.Onsdagsbaren og takDet er en gammel tradition i koret, at vi den første øvegang i hver måned mødes bagefter til en snak og lidt at drikke. Vi har besluttet, at koret finansierer onsdagsbaren, fordi vi forudser, at der ved egenbetaling vil blive tale om en uforholdsmæssig stor administration knyttet til en relativ lille indtægt, især i dag hvor kun få har kontanter I 2025 har onsdagsbaren været styret af Britt og Helle, som sørger for indkøb, oprydning og pantning af dåser mm. Tusind tak for indsatsen.Herudover vil vi gerne takke alle, som giver en hånd med for at få koret til fungere – det gælder også hjemmesideopdateringen, som Carl-Otto Toudal stadig tager sig af.Vi skal også huske at takke vores ”snapsedame” Lene Hjort, som sørger for, at vi får smurt vores stemmer før koncerterne.Bestyrelsen består p.t. af Gitte Quaade, Ulla Fink, Thomas Koefoed, Mie Christensen, Britt Jensen, Mogens Hansen og mig selv. Mogens har desværre valgt et andet kor, og vi skal derfor have fundet mindst et nyt bestyrelsesmedlem.Tak til alle for jeres hjælp med opsætning af bænke, stole og klaver til vores koraftener – dejligt, at vi alle hjælpes ad.Bestyrelsen, 18. februar 2026Og for mit eget vedkommende: Tusind tak til bestyrelsen for jeres engagement og samarbejde, og man må nok sige, at også dette år har været et meget travlt år med masser af planlægning og mange arrangementer.Ditte, 2026
- Fra Ebbe Rønne
Kordisciplin. At den til enhver tid fungerende korleder har retten til at bestemme, at kun en stemmegruppe høres når dette ønskes, og man ikke sidder og øver på egen hånd, småsnakker lydhørt imens samt er stille under sådan en akt.Inge Møller foreslog, at punktet kommer til at stå et sted. Det blev bestemt, at det skal stå i velkomstmailen til nye medlemmer. Men der blev opfordret til selvdisciplin!
Afstemning: For: 46 – imod: 1 – blank: 1
Forslaget blev vedtaget.
- Vision for koret: Der nedsættes en gruppe hvor korleder, et bestyrelsesmedlem og en repræsentant fra hver stemmegruppe undersøger hvad vores vision med koret er.
Camilla har ikke tid til at deltage i gruppearbejdet her i foråret. Ulla tilbød at stille for bestyrelsen. Ebbe blev bedt om at samle en gruppe og sætte arbejdet i gang.
Afstemning: For: 32 – imod: 0 – blank: 17
Forslaget blev vedtaget.
- Fra Lotte Kure og Susan Veise
Vi sender jer hermed tre forslag til dagsordenen til generalforsamlingen i DRS den 25. februar 2026, jf. vedtægternes §§ 4.3 og 4.8.
Forslag om at forkorte sæsonernes repertoire, så der bliver mere tid til grundig indøvning. I efterårssæsonen 2025 var der – på grund af det omfangsrige repertoire – ikke tid til egentlig indøvning af alle stemmer, hverken af de få nye sange eller de mange sange fra tidligere sæsoners repertoire. Særlig 2. sopranerne manglede indøvningstid både alene og sammen med 1. sopranerne.Susan uddybede forslaget. Ditte og Ulla: Vi er nødt til at have mange sange med for at kunne afholde en koncert. Vores koncerter varer normalt en time til fem kvarter.
Afstemning: For: 2 – imod: 35 – blank: 7
Forslaget blev ikke vedtaget.
-
Forslag om at sæsonernes repertoire hovedsageligt kommer til at bestå af nye sange og ikke – som i sidste eller nuværende sæson – mest af gamle sange, dvs. sange der har været fremført ved tidligere års koncerter. Det er jo ikke antallet af sange, men indøvelsen og fremførelsen af nye sange på et højt niveau, der vil udvikle og forbedre korets niveau og omdømme.
Der blev opfordret til, at man lytter til øvefilerne, også de andre stemmers, som man eventuelt kan lytte til og synge sin egen stemme.
Afstemning: For: 2 – imod: 36 – blank: 8
Forslaget blev ikke vedtaget.
-
Forslag om at der hver sæson uddeles tydelige og læsbare noder med tekst i A4- format af sæsonens repertoire til alle korets sangere. Ved indøvning af repertoiret for ”Teaterkoncerten” på Campus Bornholm i efteråret 2025 og foråret 2026 har alle korsangere – inkl. de ”frivillige” korsangere fra DRS – løbende fået udleveret tydelige noder med tekst i A4-format af de sange, der skal indgå i Teaterkoncerten. Det må være muligt for Camilla, som er musiklærer på Campus og en del af Teaterkoncertens ”musiklærere-team”, også at få adgang til tydelige, læsbare noder med tekst i A4-format til de rytmiske sange, som indgår i DRS´s repertoire. I givet fald må DRS herefter betale enten Camilla eller hendes arbejdsplads, Campus, for at få udleveret udprintede, tydelige noder med tekst i A4-format til alle DRS´s korsangere. Hvis Camilla ikke kan påtage sig at udprinte noderne til alle medlemmerne af DRS, må det være muligt, at et medlem af DRS’s bestyrelse eller måske flere bestyrelsesmedlemmer på skift – mod betaling fra DRS for printerpatroner og papir – påtager sig denne udprintning.
Forslaget blev trukket tilbage, jf. konklusionen under pkt. 3, budget.
- Fra Susanne Poulsen
Jeg foreslår at DRS betaler en pianist til koncerter, så Camilla har hænderne fri til at dirigere. (om vedkommende skal deltage i en eller 2 øve aftner før, kan være op til Camilla).Det kan være svært at skaffe en pianist, der kan springe til. Som forslaget er udformet, forpligter man bestyrelsen til at finde en pianist, og det var denne udformning, der kom til afstemning.
Afstemning: For: 21 – imod: 17 – blank: 26
Forslaget blev vedtaget.
- Jeg foreslår at medlemmerne selv betaler deres drikkelse i onsdags baren.
Ulla F påpegede, at årsudgiften til onsdagsbaren har været ca. 700 kr., og at der er for meget administrativt forbundet med at skulle tage imod penge i forhold til udgiften.
Afstemning: For: 1 – imod: 37 – blank: 9
Forslaget blev ikke vedtaget.
- Jeg foreslår at vi tager entre, når vi holder koncerter. De penge kunne være en hjælp til at lønne en pianist.
Ditte: Vi har tidligere taget entre til vores koncerter, det har ikke været nogen succes. Det kan også være svært at finde en til at tage imod pengene fra publikum.
Gitte: Når vi afholder koncert i kirkerne, er det gratis, hvis vi ikke tager entré. Hvis vi derimod tager entré, skal vi betale leje, typisk omkring 1.000 kr.
Afstemning: For: 8 – imod: 22 – blank: 18
Forslaget blev ikke vedtaget.
- Fra Niels Jørgensen
NODER:
1. Køb eller leje af laserprinter.
2. Selv print til alle.
3. Undersøg hvad det koster at få printet noder hos et firma.
4. Hvad betyder det for kontingentet? Det er ofte kopierne er ret dårlige at udprinte og at folk ikke har fået printet noder. Det er ikke i orden for et kor af vores “karat”.Forslaget blev trukket tilbage, jf. konklusionen under pkt. 3, budget.

