Generalforsamling i Det Rytmiske Selskab
onsdag den 7. februar 2024 kl. 17.30
Ditte Dideriksen bød velkommen til de fremmødte medlemmer (37).
Dagsorden og referat
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Helle Holm blev foreslået og valgt som dirigent. Gitte Quaade blev valgt som referent og
Niels Jørgensen og Lasse Jensen blev valgt som stemmetællere.
Niels Jørgensen og Lasse Jensen blev valgt som stemmetællere.
Helle takkede og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig og indkaldt med det
varsel, der er ifølge vores vedtægter.
varsel, der er ifølge vores vedtægter.
2. Bestyrelsens beretning
Ditte Dideriksen fremlagde beretning for året, der var gået:
Sidst vi afholdt generalforsamling, var den 8. februar 2023. Vi har haft en forårssæson og en efterårssæson siden da og har i disse sæsoner fået en del nye medlemmer, og nogle ”gamle” er vendt tilbage, og det er vi glade for. Vi var tidligere 40-45 medlemmer, og i denne sæson har vi været 60 medlemmer i koret.Tænk i år er det 15 år siden koret startede – det er da meget flot.Vi startede den 11. januar 2023 og sang indtil 24. maj og så igen fra 23. august og indtil 29. november, så der har været rigtig mange øveaftener. Vi har disse to sæsoner haft Camilla Ekelund som instruktør. Og vi startede jo fra nul og skulle til at indøve både et forårsprogram og et efterårsprogram inkl. julesange. Så der er ingen tvivl om, at der har været meget at lære for os og meget for Camilla at lære os.Vi har valgt i år at lade Camilla næsten frit vælge repertoiret, men har selvfølgelig haft møder med Camilla omkring forberedelser af sæson, koncerter m.v., og Camilla er utrolig positiv og imødekommende.Der er ingen tvivl om, at vi er blevet mere synlige på Bornholm, for der er mere bud efter os, og vi får mange tilbud om at komme ud og synge. Det giver os en bedre økonomi, da vi selvfølgelig tager honorar for at tage ud. Vi har i bestyrelsen besluttet at forsøge os med at gøre vores egne koncerter entréfri, og at det koster ca. 3000 kr. at hyre os fra andre.Arrangementer i forårssæsonenKoncert i Aa kirke den 29. april som var Camillas debut. Vi valgte i koret at lave en koncert uden entré for at afprøve, om der kom flere tilskuere, og det gjorde derDen 24. maj sang vi på Bornholms Højskole til tilflytterarrangement med koret Amazing – nok ikke det bedste lokale at synge i, men meget hyggeligt.Kortræf lørdag den 3. juni med koret Facett på Sagahuset. Det var en utrolig god oplevelse, og vi var omkring 90 sangere der deltog. Vi valgte denne gang gratis entré, og Ulla lavede fine billetter, som brugerne i huset fik udleveret. Der kom mange og hørte os, så det var en dejlig dag med hyggeligt samvær om aftenen med koret Facett med sanghæfte og masser af optræden.Og så var vi til folkemødet og sang i Domen den 17. juni for foreningen Danmarks Almene Boliger. Det var en utrolig fin oplevelse, dejlig lyd i Domen. Vi håber på, at der kommer bud efter os igen i 2024.Derudover var vi også i Hasle og synge til Camillas mands 40-års fødselsdag – super hyggelig oplevelse.Arrangementer i efterårssæsonenLysfest i Sankt Nicolai kirke den 12. november, endnu engang en super dejlig oplevelse, som vi håber fortsætter. Det var 15. år, der blev afholdt lysfest, og vi har været med siden 2014, altså de sidste ni år. Det er meget stemningsfuldt at synge til dette arrangement.Som noget nyt har vi i 2023 sunget julen ind i Aakirkeby den 26. november, først en lidt kold omgang på Torvet med efterfølgende varme på Aahuset og dernæst koncert i Aa kirke med kirkens voksen- og børnekor. Det var en utroligt hyggelig dag. Vi var ca. 30 deltagere.Vi har også været til julemarked i Nexø den 1. december, ca. 26 deltagere, og den 17. december, ca. 28 deltagere. Første gang stod vi ude på havnekanten; det var vist lidt koldt og lidt svært, men den 17. december stod vi på båden Freja, og det var en god oplevelse, og Camilla sad også på båden med sit piano.Vi mødtes på Bornholms Jernbanemuseum og afsluttede efterårssæsonen der også – tusind tak til Lasse for at arrangere dette.Tilskud fra Bornholms Brand i 2023Vi har været så heldige at få tilskud fra Bornholms Brand to gange i denne sæson, først
tilskud til vores kortræf med Facett og nu også tilskud til nyt klaver, som vi gerne skal have
indkøbt til, når vi skal ud at synge.Antal koncerterI år har vi været ude at synge rigtig mange gange. Man kan altid diskutere, hvor mange koncerter vi kan og skal synge til i en sæson. Vi har fået mange henvendelser og har takket nej til den del, som gerne ville have os til at synge, men desværre ikke kunne betale for det f.eks. Sct. Hans i Rønne og Kajak Lucia i Hasle. Dog tog nogle fra koret med til dette luciaoptog i Hasle, og det er så fint.Vi har allerede nu forespørgsel fra Nordskovens Camping, som gerne ser, at vi kommer flere gange i 2024. Men vi skal nok have en snak om, hvor meget vi tager ud, og drøfte, om vi tager ud til arrangementer, hvor ikke alle kan deltage, altså mindre grupper. Nogen har sagt, at vi har været for meget ude, men vi bliver synlige. Vi tjener lidt til korets kasse, og nogen har glædet sig i mange år til at synge julesange. Det, vi tjener, kan vi jo bruge til noget hyggeligt for os alle sammen efterfølgende.Sæson forår 2024Vi skal holde Workshop lørdag den 16. marts med Jon Hollesen fra kl. 10 – 15.30, og vi er i skrivende stund ved at planlægge dette. Det bliver på Davidskolen.Vi er blevet inviteret til korsangens dag den 25. maj med alle kor på Bornholm – Det bliver i
Sankt Nikolaj Kirke, og I hører mere om det, når vi nærmer os (Kor72).Vi skal holde koncert i Domen onsdag den 15. maj kl. 19.00.Noder og tekster: Der har i dette år været rigtig mange sange, noder og tekstsider – jeg synes, det har været en kæmpe opgave at holde styr på. Vi har også måttet erkende, at kvaliteten af disse sider ikke altid har været i top. Men vi vil forsøge at rette op på det i den kommende sæson.Errare humanum est – det er menneskeligt at fejle. Vi forsøger hele tiden at gøre tingene bedre, men der er meget for bestyrelsen at holde styr på.Nyhedsbreve: Camilla har ønsket i denne sæson at sende nyhedsbreve ud til os hver uge og ind imellem med lydfiler til. Det har været en stor hjælp, når man har været forhindret i at komme til øvedage.Dresscode er et meget diskuteret emne i koret igennem mange år. Og det er vel også stedet, hvor det endnu en gang skal drøftes, hvordan skal vi se ud, når vi er ude. Bestyrelsen synes dog, at sort og hvidt er en god løsning.Festudvalg: Susanne, Helle, Mathias og Thomas har lavet et festudvalg, og der holdes fest den 10. februar på Blykobbe Efterskole. Dejligt, at nogen byder ind med arrangementer. Onsdagsbar blev også genoplivet af Jacob og Tone en gang om måneden. Dejligt initiativ, og den er finansieret af os selv, så pt. ingen egenbetaling. Desværre har Jacob og Tone meddelt, at de ikke kommer i forårssæsonen, men vi håber, at nogen tager bolden, så det kan fortsætte. Det er utroligt hyggeligt, så byd endelig ind.Kor 72 er vi nu medlem af og I kan deltage i deres arrangementer til medlemspris.Vi har igennem sæsonen i gennemsnit været ca. 45 sangere hver onsdag. Jeg synes faktisk, at vi er en meget homogen gruppe. Der er en god fordeling mellem alter, sopraner og mænd, og det giver en god klang i koret.Jeg vil gerne takke alle, som giver en hånd med for at få koret til fungere, herunder hjælp med hjemmesideopdatering, som Carl-Otto tager sig af.Vi skal også huske at takke vores ”snapsedame” Lene Hjort, som sørger for, at vi får smurt vores stemmer til koncerterne.Derudover vil vi gerne takke Mathias for, at han er behjælpelig med at holde styr på noder og tekster.Bestyrelsen består af Gitte Quaade, Ulla Fink, Thomas Koefoed, Mie Christensen og mig selv. Kirsten Kofoed Olsen valgte at stoppe i bestyrelsen, da hun blev fuldtids mormor og har holdt pause i sidste sæson. Susanne Rønne Poulsen har også besluttet at stoppe i bestyrelsen, og vi vil gerne takke Susanne for hendes indsats i bestyrelsen med altid gode input.Tusind tak til bestyrelsen for jeres engagement og samarbejde, og man må nok sige, at dette år har været vores mest travle med masser af planlægning og mange arrangementer. Jeg vil også takke jer alle for jeres hjælp med opsætning af bænke og stole til vores koraftener; dejligt, at vi alle hjælpes ad.
Beretningen blev vedtaget af forsamlingen. Else Merete roste bestyrelsen og sagde, at hun var meget tryg med al den information, der bliver sendt ud.
3. Fremlæggelse af regnskab
til godkendelse og budget for det kommende år til orientering.
Ulla fremlagde regnskab, som var underskrevet af revisoren, Lars Bjarne Pedersen, og uddybede nogle af posterne. Regnskabet viste et overskud på ca. 31.000 kr. og en saldo på ca. 55.500 kr. inkl. en kontantbeholdning på 2.200 kr. Honorar for julekoncerter er først afregnet i 2024 og vil derfor indgå i næste regnskabsår.
Niels opfordrede bestyrelsen til at undersøge, om det kunne være en fordel at skifte til en anden bank. Ulla har tidligere undersøgt dette og mener ikke, der er gevinst ved at skifte bank. Desuden er det meget besværligt at skifte bank (og kasserer). Det tog Ulla omkring syv måneder at blive godkendt af banken og få adgang til vores konto.
Ebbe foreslog, at der blev givet råderum til bestyrelsen til blandt andet at honorere Camilla for hendes store indsats, og det var der flertal for.
Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 800 kr. pr. sæson.
Bestyrelsens forlag blev vedtaget. Desuden blev det besluttet, at der skal være egenbetaling på arrangementer, så der er penge i det råderum, der blev besluttet under regnskab.
5. Indkomne forslag
- Bestyrelsen foreslår vedtægtsændring til § 5.2. Nuværende tekst: Der vælges hvert andet år en suppleant til bestyrelsen. Foreslås ændret til: Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen.
Forslaget blev vedtaget. - Bestyrelsen foreslår desuden vedtægtsændring, ny § 5.5: Der vælges hvert år en revisorsuppleant, der ikke samtidig kan være bestyrelsesmedlem. De efterfølgende punkter omnummereres.
Forslaget blev vedtaget. - Ebbe foreslår, at koret indkøber en laserprinter eller lignende med to printansvarlige.
Efter at forsamlingen havde debatteret forslaget, trak Ebbe sit forslag tilbage..
6. Valg af bestyrelse
På valg for 2 år:
– Thomas Lund Koefoed (genopstiller). Thomas blev genvalgt.
– Mie Christensen (genopstiller). Mie blev genvalgt.
– 1 bestyrelsesmedlem (p.t. ikke besat). Mogens Hansen blev valgt.
Valg af suppleant (p.t. ikke besat).
Bestyrelsen foreslog Britt Jensen, og Britt blev valgt.
Revisor:
– Lars Bjarne Pedersen (Lasse) (genopstiller). Lasse blev genvalgt
– Bestyrelsen fik mandat til at finde en revisorsuppleant.
7. Eventuelt
Der blev spurgt til dresscode, da der var tvivl om beslutningen sort/hvid. Må man komme helt i sort? Ja, det må man godt, også helt i hvidt. Men hvidt skal det være, ikke beige eller råhvidt.
Ebbe ønsker lydfiler på vores hjemmeside, så eventuelt interesserede kan høre, hvordan vi synger. Det er tidligere vendt i bestyrelsen, men Camilla skal være med i beslutningen. Det skal være en god kvalitet.
Dina: Alle bør give en hånd med flytning af stole og bænke.
Generalforsamlingen sluttede med, at Helle takkede for god orden.
Bestyrelsens konstituering
Den nye bestyrelse konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen som følger:
Formand Ditte Dideriksen
Kasserer: Ulla Fink
Sekretær: Gitte Quaade
Medlem: Thomas Lund Koefoed
Medlem: Mie Christensen
Medlem: Mogens Hansen
Suppleant: Britt Jensen
[pvcp_1]
[pvcp_website_count]

